The Godfather er generelt anset som en af de bedste film nogensinde. Udover toppræstationer fra blandt andet Marlon Brando og James Caan, er filmen også kendt som det helt store gennembrud for Al Pacino, men faktisk var Pacino, der i filmen spiller den ambitiøse Michael Corleone, lige ved at blive droppet fraprojektet. Det afslører den nu 84 år gamle skuespiller i hans netop udgivne selvbiografi Sonny Boy, som den britiske avis The Guardian bringer et uddrag af.
Pacino fortæller i bogen, at han ikke var tilfreds med sin præstation og frygtede, at han ville blive droppet. Efter halvanden uges optagelser tog filmens instruktør, Francis Ford Coppola, endda en alvorlig snak med Pacino, hvor han fortalte, at han ikke følte skuespilleren rigtigt fungerede i rollen.
Da Pacino kort efter kom til skade med sin ankel under en optagelse, følte han næsten, at det var en lettelse, og at han nu havde en vej ud af projektet.
"I lay there thinking, this is a miracle. Oh God, you're saving me. I don't have to do this picture any more. I was shocked by the feeling of relief that passed over me. Showing up for work every day, feeling unwanted, feeling like an underling, was an oppressive experience, and this injury could be my release from that prison. At least now they could fire me, recast another actor as Michael, and not lose every dime they'd already put into the picture," mindes Al Pacino i bogen.
Heldigvis gik det hele som bekendt i sidste ende. The Godfather blev en spektakulær succes, og fik på The American Film Institutes liste fra 2007 over de 100 bedste amerikanske film en flot andenplads kun overgået af Orson Welles' Citizen Kane.