Sega vil åbne egne butikker i Tokyo og Shanghai

Sega har ikke fyldt så meget i gadebilledet, siden deres arkadeafdeling blev solgt.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2024-10-17

Sega var engang allestedsværende i Japan takket være deres arkadehaller. I 2022 forlod Sega dog arcadebranchen efter 56 år, og dermed er de ikke længere så synlige i gadebilledet.

Til VGC fortæller Segas transmedia-ansvarlige Justin Scarpone, at man fremover vil rette en smule op på dette ved næste år at åbne en Sega-butik i Shibuya PARCO - det samme center i Tokyo, der også har en Nintendo- og en Capcom-butik. I samarbejde med en lokal partner vil man også åbne en butik i Shanghai, Kina.

"If you go to retail today, you don't see 'Sega' enough. For example, we're opening a Sega store next summer in [Tokyo's] Parco. There will be a Sega store. We're also going to be doing a similar project in Shanghai, where we'll have a store there as well via a partner. It's really exciting and we need to do a lot more of that, because Sega is a consumer brand that is surprisingly not in front of consumers enough. Sonic is, but Sega isn't," fortæller Justin Scarpone til VGC.

Netop Sonic er snart klar i et nyt spil, da Sonic X Shadows Generations udkommer den 25. oktober.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage