The Day Before-udviklere skrotter Kickstarter og afslører helt nyt projekt

Gaven der bliver ved med at give...
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-10-25

Udviklerne bag det kontroversielle The Day Before, som trak stikket på spillet efter få dage på hylderne, hvor det gik op for spillere verden over hvor stort et svindenummer det alt sammen var, vendte for nylig tilbage med en undskyldning, en masse løfter og en Kickstarter-kampagne på et co-op-spil ved navn Escape Factory.

Men mange har sjovt nok haft svært ved at stole på Fntastic, så derfor stod denne til at fejle. Men før det så droppede studiet hele projektet, suspenderede arbejdet på spillet, og vil nu i stedet lavet et spil i stil med Prop Night.

I en meddelelse siger de at de ikke ved endnu om hvorvidt dette vil kræve en ny Kickstarter, men at de ikke har i sinde at trække sig fra spiludvikling.

Du kan se den lettere skæve meddelelse herunder.

<social>https://x.com/FntasticHQ/status/1848982250316304734</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage