Gunn arbejder lige nu på den første Superman trailer

Noget kunne tyde på at vi ikke skal vente alt for længe på at se David Corenswet i aktion.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-10-29

Der er enormt meget pres på Peter Safran og James Gunn, eftersom de har fået til opgave at opbygge et nyt sammenhængende DC-filmunivers, netop som interessen i superheltefilm generelt synes at være ret dalende.

Det hele sparkes i gang med Superman, der både er blevet skrevet og instrueret af Gunn selv, og den får premiere den 11. juli 2025. Det betyder at der ikke bør gå alt for længe før vi ser den første trailer, og ganske rigtigt.

Det er blevet afsløret af Gunn selv under New York Comic-Con, som du kan se herunder, at de netop er ved at arbejde på den første trailer.

"I worked on it this weekend," siger han ganske enkelt. Men der er naturligvis ingen indikation om præcis hvornår denne trailer lander. Tidligere har han sagt dette:

"It won't be too long before we see a trailer, but also it won't be soon."

Ser du frem til filmen?

<social>https://www.threads.net/@jamesgunn/post/DBodTbLP_E0</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage