Rygte: Et Call of Duty-studie arbejder lige nu et anderledes spil

Denne ret troværdige insidere har lagt mærke til nogle ting.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-11-05

For nylig rebrandede Microsoft 343 Industries til Halo Studios, som vist indikerer ret så kraftigt hvad de kommer til at fokusere på. Men samtidig har studiet ikke rigtig bevist at de har hvad der skal til, til at passe på den ikoniske licens, så det kan være at Microsoft er ved at afprøve et nyt eksperiment.

Insider Krobrille har noteret sig at en medarbejder fra Sledgehammer Games, et af de tre Call of Duty-studier, har skrevet via LinkedIn at studiet arbejder på et meget "unexpected" spil i Unreal Engine 5, den grafikmotor som Halo Studios nu også skal til at benytte.

Dette er i forvejen overraskende eftersom Sledgehammer Games tidligere har benyttet IW-grafikmotoren til at lave deres spil - det var den de benyttede til at lave Call of Duty: Modern Warfare III.

ComicBook mener at sammenfaldet med at Sledgehammer pludselig skal arbejde på noget "unexpected" i Unreal Engine 5, og at Halo Studios for nylig lagde om til at serien nu udvikles i Unreal Engine 5 er for stort et sammentræf.

Hvad tænker du?

<social>https://x.com/klobrille/status/1852067723582542249</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage