Barça viser signaturspil i Barcelona-derbyet

FC Barcelona vinder 3-1 over byrivalerne Espanyol og fører nu med 9 point over Real Madrid.
Tekst: Javier Escribano
Publiceret 2024-11-04

I en ligaweekend stærkt påvirket af tragedien i Valencia (hvor der blev holdt et minuts stilhed før hver kamp), sejrede Barcelona 3-1 over byrivalerne Espanyol i Barcelona-derbyet.

Kampen blev tidligt afgjort: Tre mål i første halvleg, to af dem fra Dani Olmo, som kom fra Leipzig til Barcelona i sommer direkte efter at have vundet EM. De to første mål blev assisteret af to af Barcelonas unge spillere, Lamine Yamal og Marc Casadó. Det andet mål blev scoret af Raphinha.

Derefter gik Espanyol i offensiven og scorede to mål, der blev underkendt af VAR, eftersom de var offside. Barcelonas defensive taktik, der fungerede mesterligt mod Real Madrid i El Clásico, virkede også fremragende her.

I kampens 63. minut scorede Javi Puado, men med defensivt spil sikrede Barça sig sejren og kan nu sige, at de har vundet seks ud af de seneste syv kampe mod Espanyol i LaLiga.

Barcelona er nu ni point foran Real Madrid i konkurrencen, men sidstnævntes kamp mod Valencia er grundet katastrofen blevet udsat til en ukendt dato.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage