Hvis man er i tvivl om, at mobile platformen er den største gaming platform, så kan Call of Duty Mobile lige fjerne den tvivl.
Med lanceringen af Call of Duty: Black Ops 6, har Call of Duty serien rundet 500.000 millioner solgte eksemplarer og det dækker alle spil siden udgivelsen af det første spil i 2003.
Nu har Activision så meddelt, at free-to-play udgaven, Call of Duty Mobile, som er ude på iOS og Android, på bare 5 år har rundet 1 milliard downloads. Ja, den er selvfølgelig gratis og derfor er en download selvfølgelig ikke nær så omkostningsfuld som et køb. Men 1 milliard er alligevel en imponerende milepæl, når man tænker på, at der er omkring 8 milliarder mennesker i verden.
Der er nok ingen tvivl om, at lige præcis Call of Duty Mobile var en stor grund til, at Microsoft valgte at betale næsten 70 milliarder dollars for Activision Blizzard, for de har nu en kæmpe fod indenfor på det lukrative mobilmarked.
Er du en af den ene milliard, som har downloadet Call of Duty Mobile?
<social>https://x.com/PlayCODMobile/status/1853527640516293059</social>