Er Santiago Bernabeús hybridgræs skyld i den aktuelle plage af knæskader i fodbold?

En tidligere fodboldspiller bebrejder hybridgræsset på Santiago Bernabéu.
Tekst: Javier Escribano
Publiceret 2024-11-11

Real Madrid knuste Osasuna (et af de stærkeste LaLiga-hold i år) i lørdags med 4-0, men det var ikke lutter lagkage for klubben: Tre spillere pådrog sig skader i første halvleg, herunder en meget alvorlig en for Eder Militão.

Militão fik overrevet forreste korsbånd i sit højre knæ. Den brasilianske spiller gik allerede glip af det meste af sidste års sæson på grund af samme skade... i hans venstre ben.

Der har været meget tale om, at fodboldspillere er tvunget til at spille et umenneskeligt antal kampe hver sæson, inklusive dem med deres klubber og dem med landsholdet. Selvom det nok er hovedårsagen til et stigende antal skader, kan der være en anden forklaring.

Den tidligere fodboldspiller Álvaro Benito, som også fik en alvorlig knæskade, der satte en bitter stopper for hans karriere, udtalte i den spanske radiostation Cadena Ser, at en mulig forklaring på den aktuelle plage af skader kan skyldes hybridgræs, der består af en blanding af naturlig græsplæne og syntetiske fibre.

Benito spekulerer i, at banens overflade har stor indflydelse: "Dit knæ sidder mere fast, fordi det kunstige græs er tørrere end det naturlige," og han mener, at der bør kontrolleres.

Dani Carvajal pådrog sig også en lignende skade på samme bane for en måned siden. Lige nu kunne det godt virke, som om at den klub, der vinder i år, er den med mindst uheld i forhold til beskadigede spillere...

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage