Deus Ex-skaber har ingen idé om hvorfor Embracer skrottede franchisen

Rygter har tidligere peget på at et Deus Ex-spil hos Eidos Montreal blev droppet.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-11-15

Vi ved næsten med sikkerhed at udvikler Eidos Montreal arbejdede i noget tid på et nyt Deus Ex-spil, men dette blev så droppet i forbindelse med alle besparelserne hos Embracer Group, og i den. forbindelse måtte studiet også sige farvel til et større antal ansatte.

Det er i sandhed trist, og spørger du skaberen af serien, Warren Spector, så forstår han heller ikke helt hvor serien blev af, og hvorfor Embracer droppede den. I et interview med PCGamer siger han at det smerter ham, men at han samtidig mener at hele universet har brug for noget nyt:

"I really have no idea why Embracer would abandon the Deus Ex franchise, at least for now. From my perspective, the gameplay approach is still relevant, but the world and situation needs some updating."

Human Revolution og Mankind Divided er stort set universelt anset som bundsolide titler den dag i dag, og mange har udvist interesse i at se Adam Jensens historie fortsætte. Men sådan bliver det altså bare ikke, lader det til.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage