S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl kunne blive bandlyst i Rusland fordi det "justifies terrorism"

Spillet handler ikke direkte om krigen i Ukraine, men udviklingsholdet er derfra, så det er svært at skille ad.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-11-18

S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl er bare få dage fra en lancering, og inden længe kan du både selv opleve spillet GSC Game World har skabt, og naturligvis også læse vores og andres anmeldelser.

Lige meget hvad nærmer vi os, og som mange nok havde forudset så lader det ikke umiddelbart til at spillet vil blive solgt i Rusland. De har altid men særligt på det seneste slået komisk hårdt ned på alt der fremstår kritisk mod den russiske stat, og det lader til at inkludere dette.

Anton Gorelki fra det russiske underhus, Statsdumaen, har udtalt til det statskontrollerede medie RIA Novosti (via VGC) at spillet både "justifies terrorism" og er "anti-Russian".

Desuden kommenterer jurist Mikhail Mushailev at det kunne ende med at være en forbrydelse at købe spillet eftersom man støtter en "hostile force".

Der er ikke blevet meldt noget konkret ud, men vi forventer det.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage