Roblox-udvikler begrænser messaging for brugere under 13 i nyt forsøg på at bekæmpe chikane og ulovlig adfærd

Spillet er blevet kritiseret for at direkte tillade blandt andet at være en stalking-platform for pædofile.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-11-20

Roblox er i særdeleshed populært blandt de meget unge spillere, og manglen på effektiv moderatorværktøjer har betyder i årenes løb, at udvikler Roblox Corporation er blevet kritiseret for at nærmest tillade chikanerende adfærd i spillet, samt noget så grelt som stalking af pædofile, der ret gnidningsfrit kan komme i kontakt med børn. Dette er i øvrigt baseret på ret konkrete undersøgelser foretaget igennem de seneste år, undersøgelser som Roblox Corporation afviser.

Alligevel har de nu, via en opdatering, slået fast at de kommer til at introducere initiativer for spillere under 13, der betyder at deres evne til at kommunikere med andre spillere vil blive begrænset. Desuden er der nye Parental og Content guidelines på vej.

"In addition, we are introducing a built-in setting that will limit users under age 13 to public broadcast messages only within a game or experience. By default, users younger than 13 will not be able to directly message others. Parents can change this setting in Parental Controls," siger Chief Safety Officer Matt Kaufman.

De har desuden nu tilføjet et værktøj, der lader forældre indstille deres børn konti direkte og uden om spillet. På kuriøs vis skulle forældre tidligere tilgå disse indstillinger inde fra barnets egen konto.

Tidligere på året udgav Bloomberg en omfattende artikel om de problemer Roblox står overfor, og den anbefaler vi du læser her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage