Der er vist ingen der er i tvivl om at Pokémon franchisen er mere populær end nogensinde før, og vi kan bare kigge på Pokémon Trading Card Game Pocket for at få endnu flere beviser på dets position i populærkulturen.
På få dage genererede spillet mange, mange millioner kroner udelukkende i mikrotransaktioner, og nu her tre uger efter har spillet smadret igennem en række flotte milepæle.
Der er foretaget en undersøgelse af AppMagic (via PocketGamer.biz) der afslører at ifølge deres forskning har spillet i hvert fald allerede genereret over $120 millioner i omsætning til trods for at det er gratis at downloade og spille.
Det er desuden sket på bare tre uger, og vi er ret sikre på at udvikler DeNA og The Pokémon Company er meget tilfredse med resultatet.