S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl rammer 113.587 samtidige spillere timer efter lanceringen

Trods en række tekniske knaster er spillet tilsyneladende kommet glimrende fra start.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-11-21

Det lader for alvor til at der er appetit for mere i S.T.A.L.K.E.R-serien. Spillet landede i går, og høstede relativt fine anmeldelser, men mange pointerede dog at spillet stort set er ufærdigt i visse henseender, og at det vil tage udvikler GSC Game World flere måneder at rette og gøre ved.

Men det har ikke sat en dæmper på salget, eftersom fans er stormet ind på blandt andet Steam for at spille det. Faktisk fremgår det af tallene på SteamDB, at spillet har ramt hele 113.587 samtidige spillere i løbet af den første aften.

Det kan være at dette tal stiger, men bare set i forhold til andre nylige Steam-lanceringer, så er det uhyre imponerende. Du kan se følgende lanceringer herunder:


Dragon Ball Sparking Zero - 122,554
Dragon Age: The Veilguard - 89,418
Metaphor: ReFantazio - 85,961
Sonic X Shadow Generations- 7894
Horizon: Zero Dawn Remastered - 2538
Lego Horizon Adventures - 602


Mon ikke GSC er tilfredse?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage