Koei Tecmo har en række succeser bag sig som udgiver, fra Rise of the Ronin til Nioh og Dynasty Warriors-serien. Men noget tyder på at deres investeringer i blandt andet indie-spil og mobilspil også vil stagnere, fordi de ønsker at fokusere helt og holdent på blockbusters.
Under deres nylige Q&A fortæller Koei Tecmo-ledelsen, at de "forventer at konsol og PC-markedet vil vokse", og at de derfor vil refokusere deres ressourcer på AAA-spiludvikling.
I den forbindelse ønsker de også at vækste helt vildt fra 2500 til 5000 ansatte, og at det vil ske igennem "yearly releases of major titles".
Præcis hvilke serier dette ønske vil bygge på vides ikke.