Phil Spencer siger at Amazons Fallout-spil havde godt af at udkomme uden et spil

Er du enig?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2024-11-27

Fallout-serien var et massivt hit, og fik millioner til at give Fallout 76 et skud, og sågar samle Fallout 3, Fallout 4 og Fallout: New Vegas op på ny. Men mange mente at det var lidt ærgerligt at Bethesda Game Studios ikke stod klar med et helt nyt spil i serien for at maksimere synergien - men Xbox-chef Phil Spencer ser det på en anden måde.

I et interview med Inverse siger han at det er så svært at koordinere den slags sammen, at det er direkte godt at Fallout-serien landede langt fra et nyt Fallout-spil:

"We didn't have a new game lined up for the launch. I actually think that gave us some creative liberty that we wouldn't have had if we tried to coordinate the production of two very different creative processes to land at the same time. The play is much more long term than trying to drive some gift buying."

Det skal siges at vi forventer at et nyt Fallout er omkring 10 år ude, måske, eftersom Bethesda ikke lader til at være i nærheden af at lancere The Elder Scrolls VI, og at produktionen på et femte Fallout først kan begynde der.

Dog har der været rygter om et remaster eller remake af et ældre spil i serien, eventuelt Fallout 3, men hvad der præcist er sket der vides ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage