Animal Crossing er en meget, meget populær spilserie, ingen tvivl om det, men de seneste år har andre spil haft held med at kopiere dele af det ikoniske gameplay loop. Man ville kunne argumentere for at Stardew Valley eller Disney's Dreamlight Valley begge byder på dele af Animal Crossing loopet, og Ubisoft har nu også kigget serien efter i sømmene, lader det til.
En rapport hos Insider Gaming påstår at Ubisoft lige nu er ved at designe noget som bliver en slags direkte konkurrent til netop Animal Crossing.
Spillet går under navnet "Alterra" lige nu, men dette kunne ende med at ændre sig, men denne verden er fyldt af små Funk Pop-lignende figurer ved navn "Matterlings". Ulig Animal Crossing er verdenen dog stor, og man kan udforske nye regioner for at finde anderledes ressourcer og meget, meget mere.
Alterra har åbenbart været under udvikling i forskellige afskygninger i et par år, så det kan være vi ser det før snarere end senere.