Bannet på livstid

Professionel LOL-spiller smides ud
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-12-05

Hvis du er en af de mange som følger med i de store League of Legends-turneringer, vil du med sikkerhed også have bevidnet Team Dignitas sparke digital bagdel, da de i lang tid har været rangeret som et af de bedste hold i verden.

Nu må holdet dog sige farvel til spilleren IWillDominate, da udvikleren af League of Legends, Riot Games, har valgt at banne ham fra spillet i et år samt banne alle hans accounts på livstid.

Udsmidningen sker efter spilleren for niende gang var blevet dømt af Tribunal-systemet, et spiller- og udvikler-organiseret ordenssystem, og alligevel var blevet ved med at genere folk.

Det har nu fået konsekvenser, og IWillDominate må nu finde en ny måde at forsørge sig selv på, mens Team Dignitas må lede efter en ny jungler.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage