Det er nu ved at være seksten år siden, at det første Tomb Raider kom til MS-DOS. Et nyt eventyr er ganske vist på vej med heltinden og eventyreren Lara Croft, men har du tørstet efter klassikerne og sukket over "kun" at have adgang til Tomb Raider: Anniversary, Tomb Raider: Legend, Tomb Raider: Underworld og Lara Croft and the Guardian of Light, så er der godt nyt.
I dag bliver en bunke af de klassiske spil genudgivet på Steam og listen inkluderer det originale Tomb Raider, Tomb Raider 2, Tomb Raider 3, Tomb Raider: The Last Revelation (IV), Tomb Raider: Chronicles (V) og Tomb Raider: Angel of Darkness.
Spillene kommer til at koste i omegnen af 50 kroner stykket.
