Inxile søger hjælp fra fans

Få dit indhold med i Wasteland 2
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-12-06

Udvikleren Inxile er kommet på en snedig ide i forbindelse med deres udvikling af det kommende Wasteland 2. Således har de i samarbejde med Unity (som leverer teknologien til spillet) åbnet op for muligheden for at fans af projektet, kan komme med deres bud på hvordan det hele skal se ud grafisk.

Det hele fungerer ved at Inxile fortæller hvad de har brug for af grafiske objekter til spillet, hvorefter brugerne kan lave deres egne 3D-modeller som efterfølgende skal uploades til Unitys Asset Store, hvorefter udvikleren vil tage et kig på dem og beslutte om de kan bruges i spillet.

Skulle du være i mellem dem som får din grafik med i spillet, vil der vente belønninger i form af penge (efter aftale med udvikleren), samt at dit navn kommer med i spillets rulletekster.

Alle interesserede kan tage et smut forbi denne side, hvor yderligere detaljer kan hentes.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage