Det har ikke lige just været en hemmelighed at Hazelight, studiet bag It Takes Two, arbejder på et nyt co-op spil, og vi ved også at det hedder Split Fiction. Desuden blev det også lækket for nylig, at spillet kommer til at blive fremvist ved Game Awards, og sidstnævnte er nu blevet bekræftet af studiet selv.
I en video udgivet på X tager instruktør og ejer Josef Fares os på en tur rundt i studiet, og teaser også det kommende spil.
Ikke nok med det, videoen ender også med at Geoff Keighley ringer og derigennem bliver det bekræftet at der kommer til at blive vist gameplay fra netop Split Fiction ved Game Awards.
Glæder du dig?
<social>https://x.com/HazelightGames/status/1866533947548766380</social>