Playstation 4 kommer i 2014?

Og Xbox 720 kaldes nu Kryptos
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-12-11

Dagens PlayStation 4 og Xbox 720-rygter kommer denne gang fra VG247 som har samlet masser af godbider fra insiders i branchen.

Blandt andet lyder det at Microsoft stadig har problemer med at masseproducere processoren i Xbox 720. Konsollen der tidligere gik under navnet Durango, har nu åbenbart fået navnet Kryptos.

Processoren der går under navnet Oban, siges at blive udviklet af AMD, hvilket passer med tidligere rygter.

Også PlayStation 4 skulle få leveret indmaden fra AMD og navnet på chippen der skal bruges af Sony, skulle have fået navnet Thebes. Noget kunne dog tyde på at det kommer til at knibe med detaljerne, for PlayStation 4 udkommer angiveligt først i efteråret 2014.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage