Age of Wulin-nøgler

Gratis beta til MMO-folket
Tekst: Lee West og Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-12-13

Age of Wulin er et Wushia-MMO. Hvis det ikke siger dig noget, så forestil dig hvis World of Warcraft foregik i universet fra filmene Tiger i Spring, Drage i Skjul eller House of Flying Daggers - den slags hvor alle er vanvittigt gode til kung-fu, kan svæve gennem luften og løbe på vand. Spilverdenen dækker 120 kvadratkilometer fordelt på 26 regioner eller zoner - de er alle sammen baseret på rigtige historiske steder i Kina, og er i nogle tilfælde tæt på identiske med forbilledet.

Her er ingen klasser eller levels, i stedet udvikler ens figur sig gennem træning af professioner og forskellige skoler inden for kung-fu - dem er der otte af i spillet, herunder Wudan og Shaolin, og man kan skifte mellem dem uden straf, hvis man skulle få lyst til det.

Man kan deltage i kampe med helt op til 1300 spillere.

Spillet er sat til 2013, men hvis du vil have en forsmag, så har vi skaffet en bunke beta-nøgler.

Klik her og snup en nøgle. Derefter er det bare at logge på www.ageofwulin.com, oprette en konto og skrive dig på til den lukkede beta. du får direkte besked, så snart den begynder.


<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage