Gearbox meddeler, at der ligger en stor patch parat til Borderlands 2, der retter en stribe glitchede missioner, genstande der ikke låses op som de skal, problemer med tabt Badass-rang og så videre. Hele listen finder du på Gearbox' sider.
Samtidigt er titlen på næste DLC-pakke til spillet også dukket op. Den er sevet ud via lækkede PlayStation 3-trofæer, og hedder tilsyneladende Sir Hammerlock's Big Game Hunt.