Om en uge byder vi på endnu et nummer af Gamereactors iPad-magasin. Her kan du hver måned læse blandt andet vores store round-up af månedens iPad-spil. Vil du have en forsmag, kan du læse om et af spillene herunder. Og så kan du se frem til at finde ud af, hvad alle landes redaktører glæder sig mest til i 2013.
The Walking Dead Assault
Vi elsker The Walking Dead, og kan du heller ikke få nok, så bare rolig. Selvom Telltales fantastiske fortælling er slut for nu, så er der mere med de udøde til de af jer der tørster. Denne gang er det Skybound, som står bag tegneserien, der udgiver et stilistisk action-spil. Holdstrategi og touch-to-move blandes med actionfyldte skyderier og redningsaktioner. Hele oplevelsen er serveret som en lækker sort/hvid-tegneserie tro mod inspirationskilden og naturligvis kun med enkelte farvesplat til at pifte stemningen op.

<bild></bild>