Eternal Strands får demo på PC en uge før udgivelsen

Der er ingen informationer om, om demoen også skulle være på vej til konsollerne.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-01-05

Eternal Strands udkommer på Xbox Series X/S, PlayStation 5, PC og Game Pass den 28. januar. Yellow Brick Games har nu meddelt, at man fra 21. januar vil kunne spille hele spillets prolog i en gratis demo på Steam - ens fremskridt føres med over i det fulde spil, hvis man vælger efterfølgende at købe det.

Der er ingen informationer om, om demoen også skulle komme til Xbox Series X/S og PlayStation 5.

Eternal Strands er et action-eventyr og er det første spil fra Yellow Brick Games, som primært består af tidligere medarbejdere fra Ubisoft Quebec, der stod bag det glimrende Immortals: Fenyx Rising, hvilket man godt kan se spor af i Eternal Strands.

Eternal Strands er færdigt og gik guld kort før jul.

<social>https://twitter.com/YellowBrick_Qc/status/1871226406086283693</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage