South Park var et hobbyprojekt

Obsidian havde ingen udgiver klar
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-12-18

Vi glæder os utrolig meget til det kommende South Park: The Stick of Truth, og vi er åbenbart ikke de eneste der i længere tid har kunnet se potentialet i spillet, for i en nye artikel som Kotaku har skrevet om udvikleren, forklarer de nu at der i lang tid blevet arbejdet uden en egentlig udgiver.

Matt Stone og Trey Parker kontaktede i sin tid udvikleren med en ide om i samarbejde at lave et spil, men Feargus Urquhart, lederen af udvikleren, synes ikke der var nogen grund til at gå i gang med projektet, før han var helt sikker på at de kunne ramme stilen perfekt - specielt på den visuelle side.

Da spiludvikleren og holdet bag tegnefilmen havde låst sig fast på en stil, begyndte udviklingen for alvor, men financieringen kom ikke fra en udgiver, men i stedet fra moderselskabet bag tegnefilmen, nemlig Viacom. Faktisk var det først da en stor prototype var klar, at udvikleren gik til THQ og lavede en aftale med dem.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage