To nye streaming-tjenester indtager Xbox 360 i denne uge. Den første af Viaplay, der allerede er tilgængelig på blandt andet PC/Mac og PlayStation 3, og byder på film, serier, tv-programmer fra TV3 og 3+ samt livesport som Champions League, Premier League, NHL og Formel 1.
Den anden og lidt mindre kendte tjeneste er Crunchyroll, der har specialiseret sig i japanske animationsserier som Naruto Shippuden, Bleach og Hunter x Hunter. Crunchyroll bryster sig af at have 20.000 afsnit tilgængelige, der alle er professionelt underteksted (på engelsk, vel og mærke).