Microsoft står til at have et af de bedste Xbox-år nogensinde, hvis altså planen holder, men det forhindrer ikke virksomheden i nu endnu en gang at gennemføre en fyringsrunde.
Det er blevet bekræftet overfor CNBC at der ikke er tale om nogen meget omfattende omgang fyringer, da denne vil omfatte mindre end 1% af det samlede antal ansatte på 228.000, men at det påvirker "Security, Sales & Gaming".
"At Microsoft we focus on high-performance talent. We are always working on helping people learn and grow. When people are not performing, we take the appropriate action," siger Microsoft.
For godt og vel et år siden blev 1900 ansatte fyret, og yderligere 650 i september.