Black Ops 2-DLC i denne måned?

Lækket billede sparker rygter i gang
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-01-02

Det ser ud til at den første DLC-pakke til Call of Duty: Black Ops 2 lander i slutningen af denne måned, og vil byde på fire nye multiplayer-baner og en ny zombie-bane.

Det er i hvert fald hvad man kan læse på den promoplakat for pakken, som en Reddit-bruger er faldet over og har nuppet lidt billeder af.

Af billederne fremgår det at pakken, der hedder Revolution, vil lande på Xbox Live den 29. januar, og indeholder multiplayer-banerne Hydro, Grind, Downhill og Mirage, samt Zombie-banen Die Rise. Et enkelt bonusvåben er der også blevet plads til.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage