Snefnug-snyd i Guild Wars 2

Fuskere får med banhammeren
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-01-04

En række Guild Wars 2-spillere har fået et gok med banhammeren, efter de udnyttede en fejl i spillet til at fremstille et ubegrænset antal af et bestemt item. Det skriver Polygon.

Fra 14. december til 3. januar foregik det såkaldte Wintersday-event i spillet, og her opdagede nogle spillere, at de ved hjælp af et high-level snefnug, et Black Lion salvage kit og nogle metalstykker kunne fremstille alle de Ectoplasms, de ville - et item, der er en vigtig del af spillets økonomi og bruges til fremstilling af det bedste udstyr.

Den slags betragtes selvfølgelig som snyd, og derfor kan spillerne, der har udnyttet fejlen, se frem til en pause fra Tyria.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage