Metal Gear Solid Delta: Snake Eater udgivelsesdato er sluppet ud før tid

Woops! PlayStation Store er kommet til at lække udgivelsesdatoen til Metal Gear Solid Delta: Snake Eater blandt andet via en ny trailer, som nok ikke skulle have været ude endnu.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-02-07

Ifølge en lækket trailer fra PlayStation Store, udkommer Metal Gear Solid Delta: Snake Eater til PlayStation 5 den 28. august 2025. Udgaverne til Xbox Series X/S og PC udkommer formentlig samme dag.

Traileren og udgivelsesdatoen skulle formentlig have haft premiere på det kommende State of Play, som mange forventer kommer til at foregå i løbet af marts. Det var helt sikkert ikke meningen, at den officielle udgivelsesdato skulle have været sluppet ud før tid på den her måde.

Vi skal understrege, at der ikke er noget officielt endnu, men alt tyder på, at en udgivelse for Metal Gear Solid Delta: Snake Eater altså kommer til at ligge i slutningen af august.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage