Take-Two slår igen fast at Grand Theft Auto VI ankommer til efteråret

Det kan jo også sagtens være at det er planen.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-02-07

Et af årets helt store spørgsmål er om Rockstar i sidste ende føler sig klar til at udgive Grand Theft Auto VI, eller at det, som mange forventer, skubbes til 2026. Rapporter har tidligere foreslået at dette vil blive tilfældet, men flere gange har Take-Two holdt stædigt fast i at efteråret 2025 stadig er planen.

Og det gør de nu igen. De har afholdt endnu en investorbriefing, hvor CEO Strauss Zelnick igen bekræfter at planen er uændret - Grand Theft Auto VI vil udkomme i løbet af efteråret 2025.

Mafia: The Old Country vil udkomme i løbet af sommeren, og det vil blive fulgt af Borderlands 4, og derfor kalder Take-Two dette kommende finansår for "one of the strongest (years) ever".

Så er spørgsmålet så om hvorvidt Strauss Zelnick ville føle sig nødsaget til at orientere investorer om en forsinkelse af GTA tidligt, eller om hvorvidt han trækker den så langt så muligt, hvis Rockstar ønsker mere tid.

Tror du det udkommer i år?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage