Humanitære operationer i Den Demokratiske Republik Congo står over for et betydeligt tilbageslag, da USA's nylige suspension af udenlandsk bistand har påvirket nødhjælpsindsatsen alvorligt.
Bruno Lemarquis, den øverste FN-embedsmand i landet, fremhævede på en konference tirsdag, at USA bidrog med 70 % af finansieringen til sidste års humanitære beredskabsplan, i alt 1,3 milliarder dollars, hvoraf 910 millioner dollars kom fra Washington.
Siden USA's præsident Donald Trump beordrede en 90-dages pause i udenlandsk bistand blot få dage inde i sin præsidentperiode, har mange vigtige programmer måttet stoppe, hvilket har efterladt millioner af fordrevne congolesere uden livreddende støtte.
Den humanitære situation er særlig alvorlig, da landet kæmper med et intensiveret oprør i sine østlige regioner, som har fordrevet hundredtusinder, hvor M23-oprørere nu truer med at rykke frem mod Bukavu.
Lemarquis understregede den store afhængighed af amerikansk finansiering og udtalte, at nødsundheds- og krisecenterprogrammer var hårdest ramt, og nogle af FN's koordineringsbestræbelser blev tvunget til at gå i stå.
Lige nu har USA givet grønt lys til, at nogle programmer kan genoptages, men usikkerheden fortsætter med at forplumre fremtiden for bistand i regionen. Indtil videre er det endnu uvist, hvor meget længere disse humanitære programmer kan vare midt i skiftende amerikansk udenrigsbistandspolitik.