Ed Boon benyttede i går sin Twitter-konto til at afsløre to nye kæmpere i det kommende Injustice: Gods Among Us. Det er de to skurke Bane og Lex Luthor, der slutter sig til ensemblet, der i forvejen tæller blandt andet Batman, Flash og Wonder Woman.
Injustice: Gods Among Us udkommer i marts til PlayStation 3 og Xbox 360. Mortal Kombat-folkene fra Netherrealm Studios står for udviklingen.