Captain America: Brave New World har ikke været nogen konsensus blandt anmeldere, så meget står klart, men det er ikke altid at det kan oversættes direkte til ringe omsætning. I det her tilfælde peger det i retning af "tværtimod".
Deadline kan rapportere at Brave New World åbnede globalt til $192.4 millioner verden over, og at projektet i alt skal ramme cirka $425 millioner for at "break even".
Det er den fjerdebedste Presidents Day weekend nogensinde efter Black Panther, Deadpool og Ant-Man and the Wasp: Quantumania.
Ja, den sidste endte faktisk med at blive en skuffelse eftersom den løb tør for damp ret hurtigt, så det er ikke sikkert at Brave New World vil blive et kæmpe hit, men den er altså kommet bedre fra start end mange havde spået.