343: Halo 5 bliver meget bedre

Vi synes ellers 4'eren var ret god
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-01-10

343 Industries-bossen Frank O'Connor har taget bladet for munden, og fortæller på Halo Waypoint om studiets planer og ambitioner for Halo 5.

"Halo 4 er det bedste og hurtigst sælgende Halo-spil i serien. Det har vundet kritikerros. Det har fundet priser, fra Bedste Grafik på VGA til Årets Spil hos Inside Gaming Awards. Vi har ændret motoren. Vi har udvidet universet. Vi har innoveret historiefortælling, teknologi og endda markedsføring", skriver O'Connor.

"Det var langt fra fejlfrit, men målt på de fleste objektive kriterier har det været en rungende succes. Så nu ved vi, at vi har meget at gøre. Og vi ved at vi har meget at lære. Men vi ved også at vi har kapaciteten, holdarbejdet, teknologien og erfaringen til at gøre det meget bedre næste gang".

"Der er en masse ting, vi kunne gøre bedre", skriver O'Connor. "Features der ikke nåede med. Glitches der dukkede op. Fejltrin. DLC-fiaskoer. Kommunikationsnedbrud. Men der var også ting der gik forbløffende godt".

O'Connor antyder også, at det næste Halo-spil kunne blive til næste generation af Xboxen.

Hvad kunne du tænke dig at se af forbedringer i Halo 5?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage