Den Europæiske Union står over for voksende modreaktion for, hvad mange kalder et ødelæggende smuthul i ophavsretten i implementeringen af dens AI Act.
Kritikere, herunder Axel Voss, en nøglearkitekt bag EU's ophavsretsdirektiv fra 2019, hævder, at loven ikke blev designet med generative AI-modeller – såsom dem, der kan skabe tekst, musik eller billeder baseret på enkle prompter – i tankerne.
Mens loven om kunstig intelligens har til formål at regulere teknologivirksomheder, hævder Voss, at den ikke beskytter europæiske kreatives rettigheder, hvilket gør dem sårbare over for udnyttelse af store teknologivirksomheder.
Manglen på stærke bestemmelser om ophavsretlig beskyttelse, især vedrørende den kontroversielle undtagelse for tekst- og datamining (TDM), har alarmeret forfattere, musikere og kulturelle organisationer.
De hævder, at den nuværende ramme giver store virksomheder mulighed for frit at høste store mængder intellektuel ejendom uden at give rimelig kompensation eller ordentlig anerkendelse til de oprindelige skabere.
Da der ikke er nogen praktiske midler for kreative til at fravælge at få deres arbejde brugt i AI-applikationer, frygter mange, at deres rettigheder bliver trådt under fode. Indtil videre er det endnu uvist, hvordan EU vil håndtere disse problemer, og om der vil blive indført mere robust lovgivning for at beskytte de kreative industrier.