Pokémon Presents ruller over skærmen mod månedens slutning

Vi kan nok regne med nyt om Pokémon Legends: Z-A, men mon Game Freak også har lidt mere i ærmet?
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-02-20

The Pokémon Company har afsløret, at vi snart får en Pokémon Presents-livestream.

Den 27. februar kl. 15 dansk tid, kan man følge med på de relevante kanaler for det seneste nyt om alt Pokémon. Datoen kommer ikke som nogen kæmpe overraskelse, da den 27. februar var dagen, hvor de originale Pokémon-spil udkom i Japan.

<social>https://x.com/Pokemon_cojp/status/1892484335715880979</social>

Det varierer meget, hvor spilfokuserede de enkelte Pokémon Presents er, men med Pokémon Legends: Z-A sat til at udkomme senere på året, kan vi godt tillade os at have visse forventninger.

Og hvem ved, måske har The Pokémon Company og Game Freak også en overraskelse i ærmet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage