Jeff Bezos ønsker at vide hvem du synes bør spille James Bond

Amazon MGM har overtaget den kreative styring på den ikoniske franchise.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-02-24

For nylig kunne vi, og andre, rapportere at Amazon MGM har overtaget den komplette kreative styring over James Bond-franchisen, eftersom de nærmest legendariske producere Barbara Broccoli og Michael G. Wilson har valgt at trække sig tilbage efter at have bestyret franchisen i adskillige årtier.

Så hvad kommer det til at betyde? Det er, til trods for hvordan pressen generelt skriver om paradigmeskiftet, endnu alt for tidligt at sige, men allerede nu ønsker den notoriske Amazon-ejer og milliardær, Jeff Besoz, at have jeres besyv med.

Igennem Instagram (via Deadline) har han spurgt hvem fans verden ønsker at se castet som den nye Bond.

Dette er blevet fortolket i sig selv som ret modsat de tidligere produceres mere lukkede tilgang, men det er jo ikke sikkert at en forespørgsel fra fans har noget indvirkning på den egentlige casting-proces.

Hvem synes du bør spille Bond?

<social>https://www.instagram.com/p/DGTNcWjP3vO/</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage