Efter en række forsinkelser er Ubisoft langt om længe ved at gøre klar til lanceringen af Assassin's Creed Shadows, der udkommer den 20. marts.
Det er en kritisk lancering for Ubisoft, men desværre er der mere uheld forude, eftersom det lader til at eksemplarer af spillet allerede er lækket. Det betyder at spillet lige nu streames på stort set alle platforme, og selvom Ubisoft løbende tager disse ned, så florerer der også store spoilers for spillets handling rundt om kring.
Ubisoft har allerede kommenteret på sagen, og siger dette via X:
"Leaks are unfortunate and can diminish the excitement for players. We kindly ask you not to spoil the experience for others. Thank you to our community for already taking steps to protect everyone from spoilers."
<social>https://x.com/assassinscreed/status/1894135156312617339/</social>
Pas derfor på hvis du gerne vil gå helt dugfrisk ind til spillet om tre uger.