Vind ABCiTY

Spil med fornuft til børn
Tekst: Lee West
Publiceret 2013-01-15

Børne- og læringsspillet ABCiTY er fyldt med farver og glade figurer og foregår i et forunderligt univers, der eksisterer inde i en magisk lampe på et børneværelse.

ABCiTY er et såkaldt læringsspil, der kan bruges til undervisningsbrug i indskolingen - primært 0. og 1. klasse.

Folketinget har i år bevilliget en ekstraordinær pulje til folkeskolerne til investring i digitale læremidler. På den baggrund har landets to største kommuner valgt ABCiTY, der med en videnskabelig tilgang forener underholdning og undervisning. Landets to største byer København og Aarhus købte således i december tilsammen cirka 10.000 eksemplarer af det danske computerspil ABCiTY.

Det vil vi gerne fejre, ved at give Gamereactors læsere en chance for at få spillet ganske gratis. Har du en ung kommende gamer i huset, og vil du gerne have en kode til spillet så skriv en kommentar herunder. Vi trækker tre vindere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage