Rygte: Fable kommer også til PS5 i 2026

Det kommer ikke rigtig bag på os, som tingene ser ude lige nu.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-02-27

For nylig afslørede Microsoft, desværre, at Fable ikke når ud i år som ellers planlagt, og at vi i stedet skal forvente en lancering i løbet af 2026. Så bliver det kun på Xbox Series og PC?

Vi ved at alle de her Microsoft-spil på sigt vil komme til PlayStation, men hvordan er planen helt konkret for Fable? Ja, det mener NateTheHate at vide noget om, og han har ret i flere omgange med netop PlayStation-versioner af Xbox-spil.

Han siger faktisk at der er en god mulighed for at spillet udkommer på PS5 på selve lanceringsdagen:

"If I had to speculate as to why Fable was delayed: it's to allow some extra time for polish & to make the PS5 version a Day 1 release alongside Xbox/PC because the PS5 version was always slated for 2026."

Vi mangler desuden PS5-lanceringsdatoer på Indiana Jones and The Great Circle, South of Midnight og Avowed.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage