Vi ved nærmet med sikkerhed at der bliver arbejdet bag scenetæppet på en restaureret samling af gamle Gears of War-spil, for nærmest et dusin etablerede insidere har efterhånden refereret til dette projekt. Desuden lader det til at være færdigt, og det eneste spørgsmål der er tilbage er hvornår Microsoft i sidste ende vælger at udgive det.
Og det sker åbenbart endelig i år. Om ikke andet siger den efterhånden ret veletablerede extas1s i en ny video, at denne samling, der hedder Gears of War Remastered Collection, ankommer inden året er omme.
Men det er ikke alt, for åbenbart lander den både på PC, Xbox Series og PlayStation samtidig. Ideen er åbenbart at samlingen fremvises under sommerens store Xbox Showcase, for så derefter at udkomme til efteråret.
Er det noget du er interesseret i?