Det koster Disney Infinity

Det vil forældrene nok gerne vide
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-01-17

Tidligere på ugen annoncerede Disney som bekendt deres Disney Infinity, der lige som det rygende populære Skylanders benytter små plastikfigurer til at afgøre, hvilke figurer man styrer i spilverdnen. Og i dag er der så dukket information om priserne op.

Amazon har ifølge CVG meddelt, at startpakken til Xbox 360 kommer til at koste £55, Wii U-udgaven £60, og PS3-versionen £65. Direkte konverteret til danske kroner svarer det til henholdsvis kr. 492, kr. 537 og kr. 582 - men spil er traditionelt dyrere herhjemme end i England.

Hvorfor priserne er forskellige på de tre platforme, meldes der ikke noget om.

De 14 ekstrafigurer, der vil være klar til lanceringen, koster £15 (cirka cirka 135 kroner) stykket.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage