Se her, hvornår du kan begynde at spille Assassin's Creed Shadows

Der er åbnet op for pre-loads på Xbox Series X/S. PC- og PlayStation 5 gamere må vente til henholdsvis 17. marts og 18. marts med at pre-loade spillet.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-03-06

Efter flere forsinkelser, så er Assassin's Creed Shadows nu endelig klar til udgivelse senere på måneden. Ubisoft har nu frigivet en oversigt over, hvornår der bliver lukket op for spillet.

På konsollerne bliver spillet tilgængelig til midnat op til den 20. marts. På PC bliver spillet frigivet på Steam på samme tid over hele verden og det betyder at PC-spillerne her i Danmark skal vente til klokken 5.00 om morgenen den 20. marts for at få adgang til spillet.

Pre-loads er nu live på Xbox Series X/S. PC-ejere vil kunne pre-loade spillet fra 17. marts og PlayStation 5 ejere fra 18. marts.

Assassin's Creed Shadows udkommer den 20. marts til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC via Steam.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage