League of Legends-udvikleren Riot Games slår hårdt ned på spillere, der groft sagt opfører sig som røvhuller i spillet, og det er nu gået ud over to prominente esport-spillere.
Spilleren enVision er blevet bannet for "an undeniable record of in-game harassment, abuse, and poor behavior", og var blandt de 0,06 procent spillerkontoer, der var blevet klaget mest over.
Spilleren Linak er blevet bannet for stort set de samme grunde. Der er blevet klaget over hans opførsel efter 20 procent af hans kampe, og han har tilmed udmærket sig ved også at være en klaphat uden for spillet.
Begge spillere har fået et års karantæne fra de officielle League of Legends-mesterskaber, hvor der er store pengepræmier på spil.