Brug rigtige penge i Dead Space 3

Køb dig til crafting-materialer
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-01-22

Crafting, altså muligheden for at bygge sine egne våben og udstyr, er en vigtig del af det kommende Dead Space 3. Men hvad nu hvis man ikke kan (eller gider) finde de nødvendige materialer? Så kan man bare svinge dankortet og købe sig til dem.

Det skriver VG247, med henvisning til et screenshot, der viser en knap til at gå til en indkøbsskærm i spillets interface.

Associate producer Yara Khoury uddyber: "Du kan købe ressourcer med rigtige penge, men scavenger bots kan også give dig den møntfod, du kan bruge på spillets markedsplads. Du behøver ikke bruge rigtige penge", siger han.

Khoury understreger også, at man kun kan købe de bedste materialer og bygge de bedste våben, når man man er nået til et bestemt punkt i spillet. Altså er der ikke noget med at hive dankortet frem og købe sig til en uber-BFG allerede i første bane.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage