Apple Arcade får nyt Katamari og nyt Space Invaders spil i april

To nye spil i to populære japanske spilserier er på vej eksklusivt til Apple Arcade.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-03-12

Apple har annonceret, hvilke spil der kommer til Apple Arcade i april og der er et par interessante spil imellem.

Det første spil man får øje på, er Katamari Damacy Rolling Live, som kommer eksklusivt til Apple Arcade og det er det første spil i Katamari-serien i næsten 8 år. Spillet holder sig til sit koncept om, at man tager kontrol over King of All Cosmos, som skal rulle den klistrede Katamari-bold rundt, som så bliver større og større.

Katamari Damacy Rolling Live udgives af Bandai Namco og kommer eksklusivt til Apple Arcade den 3. april.

Det andet nye spil er Space Invaders Infinity Gene Evolve og det er en efterfølger til Space Invaders Infinity Gene fra 2009. Spillet indeholder mere end 100 varianter af det klassiske Space Invaders gameplay og leverer et moderne twist på Taito-klassikeren. "As the game progresses, its retro aesthetic transforms into a cutting-edge 3D shooter, unlocking increasingly powerful ships, including guest fighters from classic TAITO shooters like Darius, Night Striker, and RayStorm" står der i spillets beskrivelse hos Apple.

Space Invaders Infinity Gene Evolve udgives af Taito og kommer eksklusivt til Apple Arcade den 3. april.

Vi kan nok godt forvente, at de her to spil vil udkomme på andre platforme senere, når eksklusivitets-perioden hos Apple udløber - typisk om 1 års tid.
<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage