Skate har allerede nu implementeret mikrotransaktioner

Spillet er kun i lukket alpha.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-03-13

Der findes rigtig mange der ønsker et godt, nyt Skate-spil, og netop et reboot af serien har været under udvikling hos Full Circle i en rum tid. Men skulle du være i tvivl om hvorvidt EA havde i sinde at monetarisere spillet godt og grundigt, så har du her et ret endegyldigt bevis.

Spillet befinder sig i lukket alpha på PC, og er tilsyneladende fortsat et godt stykke fra en endelig lancering, der bør ske i Early Access inden året er omme, men allerede nu er spillet åbenbart proppet med mikrotransaktioner.

Flere deltagere i denne test har bevist overfor Insider Gaming at der allerede nu er en premium valuta, der kan købes og bruges på kosmetiske tilføjelser til ens karakter.

De hedder San Van Bucks, og udvikler Full Circle har tilføjet dem for at sikre at det leder til "a positive experience when purchasing items from the skate store."

Desuden står der også at disse mikrotransaktioner skal være med til at sikre at spillet "rammer sine mål" inden Early Access-lanceringen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage