Roblox CEO til forældre: "Hold jeres børn fra platformen"

Han siger at hvis man ikke føler sig tryg ved at lade børn tilgå Roblox, så er det op til dem at holde de børn derfra.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-03-18

Selvom Roblox Corporation, milliardvirksomheden bag det uhyre populære spil, påstår løbende at de gør alt hvad de kan for at gøre platformen sikrere for særligt børn, efter der er dukket rapporter og forskning frem der blandt andet peger i retning af at pædofile udnytter mangelfulde retningslinjer og sikkerhed til at interagere med netop børn (du kan læse mere hos 5Rights), så kæmper de stadig med et blakket ry.

Og selvom Roblox CEO Dave Baszucki insisterer på at de gør alt hvad de kan for at gøre Roblox mere trygt for spillere i alle aldre, så mener han at forældrene ultimativt selv skal bestemme om de vil tillade at deres børn spiller spillet. I et interview med BBC siger han dette:

"My first message would be, if you're not comfortable, don't let your kids be on Roblox. That sounds a little counter-intuitive, but I would always trust parents to make their own decisions."

Tilbage i november introducerede de nye restriktioner, der blandt andet stoppede brugere under 13 år i at bruge chat-funktionen, og gav forældre mere styring:

"In the Parental Controls dashboard, parents can now see their child's average screen time over the past week, as well as their child's friends list. Parents and caregivers can also set daily screen-time limits. Once the limit is reached, their child cannot access Roblox until the next day."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage